Svaret er demokrati; Spørgsmålet er hvorfor

Gæsteforfatter: Frank Li. Bio i slutningen af ​​artiklen.

Demokrati, som vi kender det i dag, fungerer ikke! For USA skal der være en 1-tidsgrænse for de øverste politiske embeder, for at give demokratiet endnu en chance for at arbejde. For Kina skal det indføre demokrati, langsomt!Lad os starte med nogle forenklede definitioner:

• Kapitalisme: Systemet i USA Desværre er "Mulighedernes Land" nu fyldt med rettigheder, hovedsageligt på grund af demokratiet, som vi kender det i dag. Dette system bliver med andre ord mere og mere socialistisk.
• Socialisme: Systemet i Europa, der byder på høje skatter og generøse rettigheder. Dette system beskatter de rige så meget, at det ikke efterlader noget incitament til arbejde. Som følge heraf har det kun været i et stejlt fald i løbet af de sidste par årtier.
• Kommunisme: Systemet i hele den "socialistiske blok" ledet af Sovjetunionerne fra 1945 til 1989, inklusive Kina fra 1949 til 1976. I dette system kom proletarerne til magten via voldelige revolutioner. De beskattede ikke de rige – De skød dem efter (eller før) konfiskation af deres ejendomme! Hvad skete der så? En totalt ødelagt økonomi! I dag eksisterer der kun to kommunistiske lande på jorden: Cuba og Nordkorea. Alle andre har fejlet og ændret sig.
• Statskapitalisme: Systemet i Kina fra 1979 til i dag. Dette system (= autokrati + kapitalisme), med mange egne endemiske problemer (f.eks. mangel på demokrati), har klaret sig langt bedre end de andre systemer i løbet af de sidste to årtier, i det omfang vi alle nu må stille os selv dette spørgsmål : hvad er demokrati, og hvem har brug for det?

Jeg fokuserer på Kina og USA i de fleste, hvis ikke alle, af mine skrifter. USA har været nummer 1 i de sidste par årtier, men Kina er hurtigt ved at indhente det, godt på vej til at overgå USA i BNP i 2030. Jeg elsker både USA og Kina. Jeg var så væmmet af Kina, at jeg forlod i 1982. Men i dag er jeg kun bekymret for USA, for Kina er på rette vej, men USA er det ikke.

Fra 1985 til 1999 satte jeg ikke min fod på Kina. Jeg blev amerikansk statsborger i 1997. Siden 2005 har jeg besøgt Kina to gange om året. Nu, lad mig gentage: vi, USA, er i dybe problemer af to hovedårsager: (1) Kinas fremgang som en konkurrent og (2) vores politiske systems inkompetence – demokrati, som vi kender det i dag, er en luksus, vi kan ikke længere råd.

Der er tre måder at vinde i en konkurrence: (1) vores konkurrent ødelægger sig selv, (2) vi bliver bedre selv, eller (3) vi formår på en eller anden måde at ødelægge vores konkurrent.

Måde #1: Vil Kina selvdestruere (igen)?

Mange amerikanere forventer, at Kina imploderer (igen) på flere baser, såsom historie, nogle tekniske analyser (Charlie Rose interview af James Chanos), eller deres (underbevidste) ønske. Mit svar er nej (eller usandsynligt – tip: fokuser på det store billede!).

Det århundrede, vi nu befinder os i, er det 21. århundrede. Mens USA har domineret i løbet af de sidste 70 nogle år, "regerede" Kina for det meste gennem de 1. 18 århundreder! Så overtog europæerne ledelsen, og Napoleon vidste det godt: Han kaldte Kina for en sovende løve og rådede Vesten til at lade Kina sove. Heldigvis (eller desværre) er den sovende løve nu vågen.

Kineserne ved, hvordan de får succes, når de får mulighederne: hvordan man laver ting og hvordan man sælger. Med andre ord er forretning (eller kapitalisme generelt) i deres blod, som brød ud i 1990'erne, efter at have været undertrykt i et par hundrede år. De ved også bedre end noget andet folk, at hvis man straffer succes (via døden som i kommunismen eller skat som i socialismen), ender man uden succes.

Den nuværende ledergeneration i Kina (i alderen ~50) betragter sig selv som den heldigste generation af kinesere nogensinde, da denne generation gik fra at være ekstremt fattig til at være meget rig på et kort tidsrum på to årtier! Deres arbejdsmoral og drivkraft til succes er uovertruffen og uovertruffen!

Mens et autokratisk system som Kinas kan bringe succes hurtigt, kan det også hurtigt gå galt. Hvad får det til at gå galt hurtigt? – en stærk mand på toppen! Heldigvis er de stærke mænd i Kina alle døde nu, og det er umuligt at få nye, medmindre der sker noget ekstraordinært, såsom WWIII.

Kina kalder sig selv officielt et "socialistisk land med sine egne karakteristika", men det fulgte stort set USA som eksempel gennem hele dets økonomiske reform. Politisk er der dog intet eksempel at følge, og heller ikke meget incitament tilbage i Kina for demokrati af to grunde: (i) Irak-krigen og (ii) to dårlige eksempler demokrati i Indien og Rusland.

Er mangel på demokrati et stort problem i Kina? Ingen! Hvad er de store problemer for kineserne? Miljøforurening og regeringskorruption! Men disse problemer er intet sammenlignet med, hvad de har været igennem de sidste 60 (eller 200) år. Som kineser vidste jeg godt, hvor lav Kinas internationale status var, især efter jeg ankom til Japan i 1982. I dag er jeg som kinesisk-amerikaner glad for, at Kina har fået respekt tilbage fra resten af ​​verden! Kort sagt, at være rig er meget bedre end at være fattig!

Måde #2: Kan vi blive bedre selv?

Ja vi kan. Men det bliver ikke nemt. Her er min korte liste over problemer, der skal overvindes:

1. Jeg tror, ​​jeg har præcist diagnosticeret den grundlæggende årsag af vores kerneproblemer og tilbød de bedste og den lettest mulige løsning. Men intet er nemt længere i USA.
2. For de fleste af vores karrierepolitikere arbejder uden formål men genvalg, jo mere de arbejder, jo mere skader de tilsyneladende vores land, hvor krigene i Irak og Afghanistan er de værste eksempler.
3. Det regerende parti i Kina kaldes "Kinas kommunistiske parti". Men i dag er der faktisk flere kommunister i USA end i Kina (som en procentdel af befolkningen). For mig er de fleste demokrater socialister, og de fleste venstrefløjsdemokrater er kommunister. Hvorfor? Fordi de lyder så meget som den måde, jeg blev uddannet (og narret) på i Kina tilbage i 1970'erne:
   —–Ned med de rige; længe leve proletarerne! 
   —–De spiller Gud! Ønsker du en stor hjælp (f.eks. bolig eller sundhedsvæsen)? Regn med mig – jeg vil give det til dig ved at røve forretningen eller statskassen, eller begge dele!
4. Hvad med republikanerne? De er bedre end demokraterne for erhvervslivet; lige så dårligt i udgifterne; og værre i udenrigspolitikken (f.eks. de to igangværende krige).
5. Den eneste måde at øge vores konkurrenceevne på er gennem innovation og hårdt arbejde, ikke gentagen brug af steroider (dvs. stimuluspakker)! Regeringen har ingen egne penge. Det er vores penge, alt sammen fra erhvervslivet, i sidste ende!

Måde #3: Kan vi på en eller anden måde ødelægge Kina?

Nej, det kan vi ikke! Men vil vi prøve? Hvis du havde stillet mig dette spørgsmål for 10 år siden, ville mit svar have været et rungende "nej". Men i dag jeg er ikke sikker, givet Irak-krigen, som i "en snart 2. klasses økonomi med et 1. klasses militær".

Mere generelt har vi, USA, faktisk været kilden til ustabilitet i verden efter den kolde krig. Her er tre fakta (eller observationer):

1. Vores militær er langt det mest magtfulde i verden. I dag er vores forsvarsudgifter større end de næste 16 største udgiftslande tilsammen! Hvorfor? Der er mange krigshøge i militæret, plus job og stemmer til karrierepolitikerne!
2. Vi ødelagde verdensordenen ved at starte Irak-krigen! Beskedent er det den største fejltagelse i amerikansk udenrigspolitiks historie. Mere alvorligt: ​​"Jeg tror, ​​at den 20. marts 2003 i sidste ende vil blive markeret som begyndelsen på enden på demokratiet, som vi kender det".
3. Vi er den største våbenhandler og sælger våben til "alle", inklusive Taiwan.

Sidste ord….

Lad mig nu sige et par ord om Taiwan. Der vil ikke være en krig mellem Taiwan og Kina! Efter den nuværende tendens vil Taiwan på en eller anden måde blive integreret i Kina økonomisk, hvis ikke politisk, inden for 20 år. Ingen amerikanere, intet problem!

Kina faldt hårdt for et par hundrede år siden og har endelig vendt sig selv. Lad os (1) acceptere Kinas succes og (2) møde Kinas konkurrence ved selv at blive bedre. Her er to lektioner fra Kina: (1) at straffe succes (via døden som i kommunisme eller skat som i socialisme), du ender uden nogen som helst succes, og (2) tilpasser dig og forandrer dig, eller det er en lang tur til helvede!

Relaterede artikler:

Mit land er i problemer af Frank Li

Diagnose for Amerika: Kræft! af Frank Li

US Empire - State of the Nation -rapporten af Elliott Morss

Amerikanske problemer er institutionelle af John Lounsbury

En udsigt over et nyt Amerika – du vil ikke lide det af Admin

Det amerikanske imperium: Problemløsninger af Elliott Morss

Om forfatteren

Frank Li er grundlægger og præsident for WEI (West-East International), et import- og eksportfirma i Chicago. Frank modtog sit BE fra Zhejiang University (Kina) i 1982, ME fra University of Tokyo i 1985 og ph.d. fra Vanderbilt University i 1988, alle inden for elektroteknik. Han arbejdede for flere virksomheder indtil 2004, hvor han grundlagde sit eget firma WEI Today, WEI er førende inden for vejeindustrien, ikke kun inden for produkter og tjenester, men også inden for tanke og handling. Dr. Li skriver udførligt og entydigt om politik, som han er blevet kaldt "en moderne Thomas Jefferson" (se side 31).